Microsoft hæver priserne,
og ændre til årlige aftaler
Microsoft varsler ændringer i priser og vilkår pr. 1. marts 2022, som vedrører jeres Microsoft-licenser og engagement. Her kan du se, hvad det betyder for jer.
Nye priser på Microsoft-tjenester
Det er første gang i 10 år, at Microsoft ændrer priserne. Derfor virker prisstigningen også tilsvarende højere sammenlignet med cloud-tjenester, der indeksreguleres oftere.
Prisen på Microsoft-tjenester vil stige 10-25 pct. på årsaftaler.
Længere binding belønnes
Microsofts nye prismodel kommer til at ligne den, som mange andre cloud-services allerede benytter sig af, hvor det er mest fordelagtigt at binde sig i en længere periode.
Derfor bliver prisen ca. 20 pct. højere på månedlige abonnementer sammenlignet med årsaftaler.
Hvis du kan give afkald på fleksibiliteten ved månedlige abonnementer, bør du fremover overveje årsaftaler for mere af jeres Microsoft-engagement, da prisen her bliver mest fordelagtig.
Bordet fanger efter 72 timer
Fremover er det ikke muligt at nedjustere antallet af licenser 72 timer efter bestilling. Det betyder, at du først kan foretage ændringer, når din aftale udløber – uanset om det er om en måned eller et år.
Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra starten og undgå at betale for overflødige abonnementer.
Kontakt os gerne, hvis I ønsker en gennemgang af jeres Microsoft-engagement for at sikre, at I har den rette sammensætning.