
Overgang til en mere fleksibel IT-løsning hos Itino
Helle Dons Larsen er ansvarlig for kommunikation og markedsføring i Business Skive der som erhvervsfremmeaktør har til opgave at fremme innovation og hjælpe lokale virksomheder til vækst og udvikling. Med et team på omkring ti ansatte, der primært beskæftiger sig med kontoropgaver og IT, er det afgørende at have en pålidelig IT-udbyder, som også er proaktiv i sin tilgang til opgaven.
Tidligere var Business Skive underlagt et IT-system med mange restriktioner, som gjorde det svært at arbejde effektivt. Derfor besluttede de at skifte til Microsoft 365, så de kunne få mere frihed og fleksibilitet. Efter en udbudsrunde, faldt valget på Itino. Helle forklarer, at valget var en kombination af pris og klar kommunikation. ”Deres tilbud var let at forstå og vi følte, de havde vores behov i fokus. Derudover tilbød de også telefoni, som de kunne implementeres uden væsentlige prisændringer. Så fik vi det hele samlet på ét sted”, forklarer hun.
Personlig service ud over det sædvanlige
Ifølge Helle Dons Larsen har hun oplevet en proaktiv og personlig service, særligt i forhold til aftalen omkring telefoni. “Vores kontaktperson skriver altid til os før ferier for at sikre, at vi har de rigtige indstillinger på hovednummeret på telefonen. Det er betryggende at vide, at jeg ikke behøver at bekymre mig om den slags,” siger hun. Hun fremhæver også en episode, hvor internettet pludselig koblede fra. ”Selvom Itino ikke havde installeret løsningen, var de gode til at hjælpe med, hvor problemet kunne ligge og det løste problemet. Det viser bare, at de virkelig ønsker at hjælpe os”, tilføjer hun.
Mere effektiv hverdag med den rigtige ekspertise
Business Skive er en smeltedigel af kompetencer, og Helle forklarer at hun og hendes kollegaer selv kan håndtere det grundlæggende IT-setup. Itino træder til, hvor Business Skive selv mangler ekspertise. “Vi har faktisk rigtig mange kompetencer i huset inden for IT – men Itino er eksperter og kan håndtere tingene effektivt og hurtigt. Det er rart at vide, de står klar til at støtte os med de mere komplekse IT-aspekter. De er pålidelige og engagerede, og stræber altid efter at imødekomme vores behov. Så kan man jo ikke ønske sig mere fra en samarbejdspartner”, slutter hun.