10 gode råd om IT-sikkerhed
1. Vær kritisk over for nye mails
Mange e-mails forsøger at frarøve dig dine oplysninger, og de mange falske hjemmesider og e-mails ser utrolig ægte ud. Ikke alle bliver fanget i et spam-filter.
2. Et klik er nok
Ét besøg på en hjemmeside, kan give dig virus – så avanceret er deres ’våben’ i dag.
Vi anbefaler, at man tjekker mails eller link fra ens smartphone for at verificere dem.
3. Hold følsomme oplysninger for dig selv
Indtast aldrig følsomme oplysninger om dig selv eller din virksomhed på nettet. Just don’t do it.
4. Lås din PC
Tryk ALTID ”Windows tast + L” for at låse din PC, når du forlader den.
Nysgerrige sjæle og USB-stik kan ikke få adgang til dit system, hvis det er låst.
5. Et godt kodeord er langt og unikt
Korte og generiske kodeord er for nemme at bryde. Sørg derfor for, at lave et langt og unikt kodeord, som kun du kan huske. Brug 2-faktor login i videst muligt omfang og et password program som LastPass.
6. USB-penne
Vær altid kritisk over for fremme USB-penne, specielt i forbindelse med din virksomheds PC.
7. WiFi passwords
Lad være med at have dit WiFi password stående synligt, det kan give direkte adgang til alle dine data.
8. Backup af personlige filer
Opbevar personlige data i en mappe, der synkroniserer med eks. Dropbox eller OneDrive.
Hermed har du en backup i skyen, som du også kan tilgå fra andre enheder.
9. Gratis – har ofte en bagside
Gratis spil og programmer installere ofte snask på din PC, der kan gøre den langsom eller sårbar
10. Brug din sunde fornuft
Det kan lyde simpelt, men hvis det lugter lidt for godt, lidt af fisk eller bare det mindste uldent – SÅ LAD VÆRE!! Der er ikke 100 millioner euro i gave, en gratis iPad, nøgenbilleder af en kendis eller en rejse til
Bahamas i vente.